Kom i ægte julestemning
… når Northern Assembly gæster Halkær med deres varme folk-pop og smukke vokalharmonier.
Denne særlige aften får Northern Assembly selskab af det lokale Halkær kor TIME OUT, som medvirker til at skabe en stemningsfuld og rørende koncert i vintermørket.
Som et juletræ, der langsomt og nænsomt pyntes op til jul, har Northern Assembly i mange år udgivet én ny julesang hvert år. I 2025 folder sangene sig ud på bandets første juleturné.
Med et ønske om at skabe ny og relevant højtidsmusik, uden dog at forlade sit musikalske ophav, har Northern Assembly formået at smelte gammelt sammen med nyt. Det har De i en inspirerende blanding af ældgamle tekster, moderne produktioner, kendte melodier og nye billeder – alt sammen trygt omkranset af den smukke klang af Northern Assembly.
Bandets julesange er alle nye kompositioner inspireret af gamle, kendte julesange og julehymner. Med sikker hånd når julestemningen frem til alle hjerter, uanset om de sidder i storbyens koncertsal, i en landsbykirke eller på Halkær kro!
Man kan forvente en opløftende, storladen og frem for alt smuk koncert med vidunderlige harmonier, spændende livearrangementer og gode historier.
Maden:
Denne lørdag aften går vi fra energifyldt folkemusik til smuk korsang. Køkkenet er gået i julegear og stiller en række tolkninger af traditionelle juleserveringer på bordet. Middagen serveres som social dining, og så rækker man bare til fadet.
Der afsluttes med god gammeldags ris-a-la-mande.
Kl. 18.00: Middag
Kl. 19.00: Dørene åbner
Kl. 20.00: Koncert
You may also like the following events from Halkær Kro Mad & Kulturhus:
Also check out other
Concerts in Aalborg.